Doc Lounge Odense
Past28/82013

Detropia

Heidi EwingRachel Grady, 90 min, USA, 2012

DETROPIA Trailer from Loki Films on Vimeo.

Detropia

SÆSONSTART!

BONUS: LIVE-INTERVIEW MED INSTRUKTØR RACHEL GRADY Musikalsk opvarmning med saxofonist Andreas Møller Bøttiger og guitarist Buster Jensen

Storhed og forfald. Velkommen til en filmaften om ruin og ukuelighed i en by, der efter bilindustriens kollaps har mistet sit levebrød og med dette i hundredtusindvis af indbyggere. Detroit i staten Michigan er blevet en hul skal af forladte fabrikker, tomme boliger og tabte drømme. Er den et ildevarslende tegn på den amerikanske dystopi eller lever optimismen i ruinerne?

Det er med stor fornøjelse, at DOC LOUNGE ODENSE i samarbejde med OFF ’13 kan præsentere DETROPIA – en af det sidste års bedste og meste kritikerroste amerikanske dokumentarer.

Doc Lounge er et netværk af 17 dokumentarfilmklubber over hele Skandinavien, og siden 2010 har vi givet odenseanerne dokumentarfilm af højeste kvalitet i afslappede omgivelser i tæt samarbejde med Studenterhus Odense.

Vi byder som vanligt på live musikalsk opvarmning, bløde sækkestole og kan præsentere et eksklusivt LIVE INTERVIEW MED RACHEL GRADY, filmens instruktør og tidligere privatdetektiv, der med sin medinstruktør har skabt flere store dokumentarsuccesser, herunder den Emmy-nominerede The Boys of Baraka og den Oscar-nominerede Jesus Camp.

Velkommen til Doc Lounge og sæsonstart med den usædvanlige DETROPIA. Vi viser dokumentarfilm hver måned hele efteråret i Studenterhus Odense. Læs mere på Doclounge.eu og facebook.com/docloungeodense

Om filmen:
Storbyen Detroits historie indkapsler selve Amerikas ikoniske fortælling over de sidste hundrede år – den store migration af afroamerikanere på flugt fra raceadskillelseslovene, den eksplosive stigning i industriproduktionen og middelklassen, kærligheden til automobilen og nu… storøkonomiernes kollaps og den falmende amerikanske myte.

Med sine maleriske billeder og dragende musikalske tapet skulpturerer DETROPIA en drømmeagtig kollage af en storslået by på kanten af opløsning. Vi vidner nedrivningen af huse i tusindvis, automobilfabrikkers lønninger nå bunden, institutioner styrte i grus og turister måbe over det ’charmerende forfald’ – alt imens filmens passionerede og klippefaste hovedpersoner stråler som flammer fra asken, når de fortæller om deres by, håb og drømme.
Disse sjælfulde pragmatikeres vedholdenhed legemliggører ånden fra ’Motorbyen’, der kæmper for at overleve det postindustrielle USA og ane en ny fremtid.

Er den før så ikoniske industrimetropol en ildevarslende kanariefugls død i den amerikanske kulmine – eller kan optimisme alene rejse Detroit fra støvet? DETROPIA er et filmisk portræt af en by og dens indbyggere, der nægter at forlade den flammeomsluttede bygning.

DETROPIA vandt U.S. Documentary Editing Award og blev nomineret til Grand Jury Prize på sidste års Sundance Film Festival og er udnævnt til en af de fem bedste dokumentarfilm i 2012 af det amerikanske anmelderkorps.

Vores DJ varmer op og af efter film med lækker lyd, og der er rig mulighed for at få sig lidt at drikke, varmt som koldt. Fra tid til anden præsenterer vi desuden en oplægsholder eller live-interview med skaberne bag aftenens film.
Vi glæder os til at give dig en stor dokumentaroplevelse!

Bemærk at vi fra 11. september 2013 og frem flytter med i det nye Studenterhus Odense på Amfipladsen 6.

In English
Welcome to DOC LOUNGE ODENSE documentary film club.

Join for a great evening from 7 PM with live-DJ and often special guest interview. Tonights feature film is as always screened in casual surroundings at Studenterhus Odense/Kulturmaskinen in the heart of Odense. Please notice language and subtitles of tonights feature.
Entrance fee: FREE 28TH AUGUST

Notice also that from 11th September and onwards we’ll be situated in the new Studenterhus Odense building @ Amfipladsen 6.