Doc Lounge Aarhus
Past20/122018

Find Fix Finish

Sylvain Cruiziat & Mila Zhluktenko, 19 min, Germany, 2017

Find Fix Finish + A Girl Walks Home Alone at Night

Doc Lounge Aarhus, FoodFilmFestival og Andromeda præsenterer kortfilm og parallelvisning.

Vi parrer den prisvindende dokumentarkortfilm "Find Fix Finish" med skrækfilmen "A Girl Walks Home Alone at Night" og viser den på samme tid med Andromeda i Gellerup.

Andromeda, Doc Lounge Aarhus og FoodFilmFestival byder på en anderledes aften, når vi har parallelvisning af filmen "A Girl Walks Home Alone at Night", en skrækfilm, der bestemt ikke er for mindreårige eller de sarte! 

"A Girl Walks Home Alone at Night" foregår i den fiktive spøgelsesby Bad City - et sted, der stinker af død og ensomhed. Her forsøger hjerteknuseren Arash at få hverdagen til at hænge sammen med en far på heroin og en pusher i hælene. Da den unge mand tilfældigvis møder en mystisk kvinde, der observerer byens syndige borgere fra et liv i skyggen, opstår nyt håb for begge parter. 
Langsomt går det op for Arash, at alt måske ikke er som det synes....

Før filmen vises den prisvindende "Find Fix Finish" af Sylvain Cruiziat og Mila Zhlutenko. Kortfilmen er om tre US-Drone-piloter og afslører de operationelle strategier, som den amerikanske regering praktiserer. "Find Find Finish" vandt priser for bedste eksperimental og bedste dokumentarkortfilm samt Amnesty International Award.

Program 
18:30 Døren åbner
19:15 Velkommen & kortfilm "Find Fix Finish"
19:40 Hvidløg og cocktails
20:00 "A Girl Walks Home Alone at Night"

Filmen vises synkront i Andromeda Gellerup og Godsbanen.
Filmen starter præcis kl. 20 i Andromeda/Vest for Paradis og Godsbanen i Vogn 1.
Andromeda viser "A Girl Walks Home Alone at Night" med danske undertekster.
Godsbanen viser "A Girl Walks Home Alone at Night" med engelske undertekster. 
Entré 50 kr. Vi tager mobilepay og kontanter. 
Begge steder har lækre hvidløgssnacks og cocktails til gode priser, så man kan komme i den rette stemming. 

Vi ses til jul og gys!

Doc Lounge Aarhus

Friends & sponsors