Imperfect Harmony
Skandinavisk premiere, klassisk musik og hollandske julegodter!
Kom til årets sidste Doc Lounge Aarhus-event og oplev en aften fyldt med musik, konflikt og kreativitet med et strejf af hollandsk jul.
Efter musiksucceserne Good Ol' Freda og The Punk Singer, fejrer vi årets sidste Doc Lounge med en anden slags musikfilm, "Imperfect Harmony".
Vær med til at fejre hollandsk jul med bischopswijn, speculaas og pepernoten, og oplev en aften fyldt med musik, konflikt og kreativitet.
Entre 50 kr. Husk kontanter, da vi også har en masse lækkerier i cafeen! Og så er det i Studie 1 denne gang - ved siden af Studie 2 i Filmbyen.
"Imperfect Harmony" er Carmen Cobos' sjove og tankevækkende film om musikalsk kontrol og kreativitet, udforsket gennem sammenstødet mellem to maestros: Avantgarde rebelen og Hollands mest kendte komponist, Louis Andriessen og chefdirigent i Amsterdams Concertgebouw-orkester, Mariss Jansons.
I "Imperfect Harmony" følger vi Andriessen og Jansons tæt op til verdenspremieren på en jubilæumskoncert. Vi følger også de to herrers stadigt mere anstrengte forhold i de sidste dages prøver op til den store koncert. Sammen må de forsøge at forene deres radikalt forskellige personligheder og tilgange til musikken.
Er det muligt for en barsk, intuitiv minimalist at gå på kompromis med en dirigent præget af et tysk romantisk repertoire, eller vil han ende med at spille andenviolin? Vil koncerten blive bedømt som Andriessens kapitulation eller som en manifestation af hans karriere? Kan de overvinde hinandens forskelle? Intet er sikkert!
Inden filmen har vi skønne musikere til at spille for jer!
Provinsfilharmonikerne spiller musik af Edward Elgar, Antonio Valente og Halfdan Rasmussens "Noget om"-digte sat i musik af Mogens Jermiin Nissen.
De består af:
Nanna Hedeager-Schelde, sang
Louise Drengsgaard Jørgensen, violin
Lars Rosenlund Nørremark, klaver
Frantz Klindt Nielsen, slagtøj
Øjvind Fritjof Arnfred, kontrabas
Derudover vil Martin Hjalmar Nielsen improvisere julemusik og klassiske værker på klaver.
Program:
kl. 19:00 Døren åbner i Studie 1
kl. 19.30 Provinsfilharmonikerne spiller
kl. 20:00 Film: "Imperfect Harmony"
kl. 21.30 Q&A med instruktør Carmen Cobos.
OBS: Programmet opdateres løbende, så hold øje her på siden.
"Imperfect Harmony" havde premiere som en pre-event til IDFA - verden største dokumentarfilmfestival - den 6. maj 2014.