Doc Lounge Aarhus
Past15/112012

Marina Abramović - The Artist is Present

Matthew Akers, 104 min, USA, 2012

Marina Abramović - The Artist is Present

Doc Lounge Aarhus præsenterer den forførende, frygtløse og kompromisløse Marina Abramović i den fremragende dokumentarfilm, der blev lavet i forbindelse med hendes værk The Artist is Present på MoMA i New York, 2010.

Performance-kunstneren Marina har udfordret vores opfattelse af, hvad der er kunst, i næsten fyrre år. Ved at udnytte sin egen krop for at finde dens fysiske og psykiske grænser – nogle gange med livet som gidsel – både chokerer, fascinerer og bevæger hun sit publikum.

Før filmen vil I kunne møde kunstneren Søren Krag Nielsen, der har et stykke performance-kunst i ærmet. Derefter kommer kunstneren HANS KRULL – maler, skulptør, grafisk designer – som vil fortælle os om sin religion. Hans Krull er en kendt kunstner i Aarhus – du har måske set maleriet “Mågekysset” på en gavl i Fiskergade… eller været i caféen “Under Masken”, hvor han også har sat sit præg. www.hanskrull.dk/

Og hyggeligt vil det uden tvivl blive. Der er kaffe, te, øl og vin i baren, og der er rare sofaer at sidde i.

Dørene åbner kl. 19, og det koster blot 50 kr. for skønne og tankevækkende oplevelser.
(Husk kontanter, da vi ikke tager imod dankort).Kom glad og lad Marina forføre jer!