Married to the Camera
Anden gang Doc Lounge afholdes i Filmbyen, viser vi den festlige og farverige film Married to the Camera.
Der vil efterfølgende være virtuelt besøg af filmens instruktør Doga Kilcioglu. Den hyggelige og afslappede stemning vil igen være bakket op af lækker musik – denne gang inspireret af tyrkiets skæve toner. Dørene åbner klokken 19.00 og filmen starter klokken 20.00. Der var til sidste event fuldt hus, så kom i god tid! Desuden skal det også nævnes, at der ikke er mulighed for at betale med dankort i baren – så husk kontanter, hvis i ønsker at slukke tørsten og stille den lille sult. Husk også kontanter til indgang, som koster 40 kr.
Lidt om Married to the Camera
En bedstefar på 75 flirter bagved scenen. En ung fyr fører sig frem med boksehandsker. En kvinde danser forførende. I Tyrkiet sidder millioner af mennesker hver morgen klistret til skærmen for at følge med i realityshowet Marriage with Esra Esrol. Programmet matcher og gifter folk – live! Denne dokumentarfilm følger på skift tv-showets deltagere, værter og publikum. Filmen gør dig rundtosset, for der er knald på, og vi bliver i den grad anbragt in medias res! Er tv-showet blot et symbol på massemediernes indtog i privatsfæren? Og hvem handler filmen egentlig om? Married to the Camera er en varm og sjov film om tyrkisk kultur, tv-branchen og din indre voyeur.
English version:
A grandad of 75 flirts behind the scenes. A young man stands proud with his boxing gloves. A woman dances seductively. In Turkey millions of people sit in front of the tv every morning to catch the reality show Marriage with Esra Esrol: the show which matches and marries – live! This documentary film follows the travails of the tv show’s participants, presenters and audience. Does the show merely encapsulate how the mass media intrudes on all of our private lives? This fast-paced film will leave you dizzy as it starts in medias res. And who is the film actually about? Married to the camera is a warm and entertaining film about Turkish culture, the television industry and your inner voyeur.