Doc Lounge Aarhus
Past13/102016

Pepe Mujica - Lessons from the Flowerbed

Dokumentar- og kortfilm lige til at spise!

Doc Lounge Aarhus præsenterer ‘Pepe Mujica - Lessons From the Flowerbed’ i samarbejde med FoodFilmFestival.

Doc Lounge Aarhus er tilbage med sæsonens anden dokumentarfilm. Den 13. oktober viser vi en særlig film om den eksentriske tidligere præsident af Uruguay, José ‘Pepe’ Mujica. José ‘Pepe’ Mujica er kendt for at være verdens fattigste, ydmygeste og helt sikkert mest eksentriske præsident, der donerede 70% af sin løn til sit folk, mens han groede blomster på sin bondegård og kørte rundt i en VW Beetle. Mujica repræsenterer en personlighedstype, som vi ikke er vant til at se i en politisk leder.

Siden foråret 2010 blev Uruguay ledt af Mujica, der som ung rebellerede imod den statsmagt, som han senere kom til at styre. Mujica var en af grundlæggerne af den urbane guerrillagruppe “Tupamaros”, der kæmpede imod staten i 1970'ernes undertrykkede Uruguay. Under diktatortiden spenderede han flere år i fængsel, hvor han oven i købet blev tortureret.

I "Pepe Mujica - Lessons from the Flowerbed" kombinerer instruktøren, Heidi Specogna, arkivmateriale fra 1970'erne med scener fra Pepes politiske liv, hvor legalisering af marijuana bliver debateret. Vi får et unikt indblik i hans private liv på hans gård ude på landet, hans syn på socialisme, landets problemer med fattigdom og hans anti-kapitalistiske ståsted.

Efter filmen kommer Hans Christian Molbech, som er folketingskandidat for Alternativet, og fortæller om græsrodspolitik i verden idag.

Kom og vær med til en lækker aften, hvor FoodFilmFestival medbringer nogle overraskelser til os.

Program
18:30 ørene åbner
19:00 Kortfilm præsenteret af FoodFilmFestival
19:30 "Pepe Mujica - Lessons from the Flowerbed"
21:00 Diskussion med Hans Christian Molbech

Vores venue
Dette efterår viser Doc Lounge Aarhus dokumentarfilm i Ungdomskirken (UngK) på Nørre Alle 23K.
Man kan købe snacks og drikke i baren.


Entré: 50 kr.
V tager imod kontanter og mobilepay.

Friends & sponsors