The Libertines - There Are No Innocent Bystanders
Aarhus’ hyggeligste filmlounge inviterer til visning af årets musik-dokumentar og efterfølgende fest.
Helt ekstraordinært har Doc Lounge fået fingre i den meget omtalte dokumentarfilm om det engelske blues-punk-band, The Libertines, af instruktøren Roger Sargent.
Bassisten fra bandet, John Hasall, gæster i denne anledning Filmbyen til en snak om filmen og livet som libertiner.
The Libertines udgav to albums, inden de gik i opløsning grundet indre stridigheder, men sidste år stod Pete, Carl, Gary og John endelig på samme scene igen. I ‘There Are No Innocent Bystanders’ følger man bandet fra det første gensyn i øveren til et brag af en koncert på Reading Festival. Filmen er fyldt med anekdoter fra og om bandets medlemmer.
For mange står numre som ‘Time for Heroes’ og ‘Don’t look back into the sun’ stærkt i hukommelsen. Denne aften kan du genhøre disse og andre klassikere – dette vil en sej Aarhus-DJ sørge for (offentliggøres senere).
Husk som altid kontanter til entréen (50 kr.) og til baren! Vi ses i Filmbyen 19, 2.sal. Dørene åbnes kl. 20.00.
Spred ordet – det bli’r en fest!