Ukraine is Not a Brothel - The Femen Story
Q&A med Sasha Shevchenko!
I anledning af KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG D. 8. MARTS viser DOC LOUNGE AARHUSdokumentarfilmen ”Ukraine is not a brothel- The Femen story”, som går bag om den kontroversielle feministiske protestorganisation FEMEN.
Filminstruktør Kitty Green har fulgt gruppen de sidste fire år og gennem hendes optagelser får vi et indblik i gruppens kamp mod det autoritære regime i Ukraine og i deres internekamp for at skabe organisationen på trods af splittelser.
FEMEN har ikke bare skabt stor røre i Ukraine men også rundt omkring i Europa, når de igennem protestaktioner, hvor de blotter deres bryster, gør opmærksom på de patriarkalske kræfter, som styrer landet og den kvindeundertrykkelse, der finder sted.
Men hvordan hængerkvindekamp og gruppens egne idealer om at være smuk, tynd og høj for at være med i Femen sammen? Og hvem står egentlig bag gruppens aktioner og ideer?
Vi starter aftenen tidligt med NØNNE MAI SVALHOLMs kortfilm ”CHEST” som er optaget på et tag i Kairo under demonstrationerne i april 2013. Ligesom FEMEN sker ”Chest” således på en baggrund af folkelig opstandelse og uro i samfundet. Gennem dans og koreografi får vi historien om en mand og en kvinde og deres kamp for kærligheden i en kulturel og religiøs verdensorden.
Efter filmen vil vi skype med et medlem af FEMEN SASHA SHEVCHENKO, som vil fortælle om gruppens nyeste udvikling. Det glæder vi os meget til at høre om, især i lyset af den seneste udvikling i Ukraine.
KOM TIDLIGT, FOR VI STARTER PROGRAMMET ALLEREDE KL. 19!
Program:
18:30 Dørene åbnes
19:10 Nønne Mai Svalholm introducerer kortfilmen “Chest”
19:20 “Chest”
19:40 Pause
19:50 Oplæg om Ukraine-krisen ved adjunkt fra Statskundskab, Jakob Tolstrup
20:00 ”Ukraine is not a brothel- The Femen story”
21.30 Q&A med Sasha Shevchenko
Spilletid: 78 minutter/ Instruktion: Kitty Green/ Land:Australien, Ukraine/ År: 2013/ Sprog:Ukrainsk, engelsk m.fl. – engelske undertekster.
Læs mere: www.ukraineisnotabrothel.com